DALUM KØRESKOLE I ODENSE

Kørekort til bil og motorcykel (MC)

Bliv klogere
Gratis MC dag
Kørekort til bil

Onsdagshold/bil

Her er der kun teori om onsdagen, 7 gange i alt, og du kører i snit 1 gang om ugen. Derfor tager forløbet 2-3 måneder, hvis du følger undervisningen uden afvigelser. Du kan med fordel medbringe lægeerklæring (og samtykkeerklæring, hvis du er under 18 år) en af de første teoriaftener. Du kan tidligst starte 3 måneder før din 17 års fødselsdag. Der er mødepligt, og teoriundervisningen starter hver onsdag  kl. 17.30.

Tilmeld dig et onsdagshold til bil
Lynhold

Lynhold/bil

Lynhold er for dig, der ønsker et hurtigt kørekort og har tid til at køre 2 gange om ugen. Det tager nemlig typisk kun 1½ måned, hvis du følger undervisningen uden afvigelser. Du bør tidligst starte på et lynhold 2 måneder før din 17års fødselsdag, og du skal medbringe en lægeerklæring en af de første teoriaftener. Der er teori mandag og torsdag, 7 gange i alt. Der er mødepligt, og teoriundervisningen starter kl. 17.30.

Tilmeld dig et lynhold til bil
Kørekort til Motorcykel

Lynhold/MC

Vi har kun lynhold til MC, da vores erfaring er, at de fleste mc-elever ønsker at komme hurtigt igennem forløbet. Første teoriaften er altid om tirsdagen, og herefter foregår teoriundervisningen mandag og torsdag i 3 uger sammen med bil-eleverne. Teoriundervisningen starter kl. 17.30, og der er mødepligt. Følger du undervisningen uden afvigelser, vil du typisk være klar til praktisk prøve på 5-6 uger.

Tilmeld dig et lynhold til MC

Det siger vores elever om os

Dygtige og søde kørelærere. Rigtig god stemning.
Stor fleksibilitet så man kan tilpasse tingene efter sit arbejde.
Jesper
Super professionel køreskole, med styr på tingene og et super lynkursus.
Alt gik glidende og sikkert, kan stærkt anbefale Dalum køreskole til alle.
Alexander
Vi har været så tilfredse med Dalum køreskole og Littas fantastiske evne til at motivere, også når det hele var lidt svært.
Hilsen nogle meget tilfredse forældre
Tine
Super professionel køreskole, altid styr på tingene, glad for mit valg af Dalum køreskole, kan helt klart anbefales!
Emmeli
Byens bedste køreskole og kørelære Henrik, god undervisning,
gode snakke og behagelige ture med massere af læring! Min varmeste anbefaling.
Line
Bedre bliver det ikke.
God solid teori undervisning. Trods det tørre stof formår Kenneth og Dolf at gøre det spiseligt og sjovt, og vigtigst af alt det sidder fast.
Køretimerne har været hyggelige med nogen fantastiske ruter, så man bliver rigtig hook på at få det MC kort i hus.
Lasse

I Dalum Køreskole er det ikke kun en målsætning, at du lærer nogle færdigheder, så du kan bestå en køreprøve.

Vi har et stort ønske om, at du bliver en ansvarlig og sikker billist.

          Trafik ambassadør Peter Bleis

Vi gør meget ud af at tydeliggøre for dig, hvor vigtig det er altid at være kritisk, og hvilken risiko der er ved at begive sig ud i trafikken.

Derfor har vi jævnligt en ambassadør fra Sikker Trafik på besøg i køreskolen.

Vi tror på, at det gør en forskel for dig at se og høre på mennesker, som har betalt en stor pris for deres dumheder i trafikken.

                  

Følgende lektioner á 45 minutters varighed skal være gennemført, før du kan gå til køreprøve:

  • 29 lektioner i teori fordelt på 7 aftener
  • 4 lektioner på manøvrebane
  • 16 lektioner på vej
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg

Det kan for nogen blive nødvendigt at tilkøbe ekstralektioner.

Har du brug for mere teori, kan du gratis deltage så længe, du vil – såfremt der er plads på holdet. Men der er mødepligt på det hold, du er startet på.

Noget af det allerførste, du skal i din nye køreskole, er en tur på manøvrebane. Det er en betingelse for, at du bagefter kan begynde på køretimerne.

På manøvrebane (som også kaldes kravlegård på grund af den lave hastighed) lærer du de basale ting med hensyn til betjening af pedaler, rat og gearstang, så du er i stand til nogenlunde at styre og skifte gear, når du efterfølgende skal ud på din første køretime med kørelæreren.

Øvelserne på manøvrebane foregår primært i første gear og bakgear.

I Dalum Køreskole bliver du gratis transporteret frem og tilbage mellem køreskolen og KTA-Bogense, som er det køretekniske anlæg, vi benytter. Der går ca. 4 timer, før du er hjemme igen.

Det køretekniske kursus ligger i slutningen af forløbet, ofte tæt på den praktiske prøve. Her foregår øvelserne med hastigheder på op til 60 km/t. Derfor er det vigtigt, at du har opnået tilstrækkelige kørefærdigheder, så du forsvarligt kan udføre de øvelser, du bliver bedt om og samtidigt få en positiv oplevelse ud af det.

Du skal bl.a. lave katastrofeopbremsninger, undvigemanøvrer og slalomøvelser.

I Dalum Køreskole bliver du gratis transporteret frem og tilbage mellem køreskolen og KTA-Bogense, som er det køretekniske anlæg, vi benytter. Der går ca. 4 timer, før du er hjemme igen.

For at få motorcykelkørekort skal du som minimum gennemgå den lovpligtige undervisning samt aflægge og bestå en teoretisk og praktisk prøve.

Den lovpligtige undervisning omfatter:

  • 29 lektioner i teorilokalet
  • 4 lektioner på manøvrebane
  • 13 lektioner på vej
  • 5 lektioner på køreteknisk anlæg

Det kan være nødvendigt at tilkøbe ekstra lektioner, hvis du ikke har opnået de nødvendige færdigheder.

Motorcykel inddeles i tre kategorier.

  • A1 – lille motorcykel
  • A2 – mellemklasse motorcykel
  • A – stor motorcykel

Læs mere om alderskrav og udvidelser under praktiske oplysninger.

Første gang du skal køre motorcykel, er det på en lukket bane. På banen må der højst køre tre elever rundt på samme tid. For at give dig den bedste oplevelse, er vi altid to kørelærere til stede. Det gør det mere trygt for dig, da der hele tiden vil være én af os, som har fokus på dig.

Det vigtigste på manøvrebanen er, at du bliver fortrolig med motorcyklen, så du selvstændigt kan holde balancen, udføre igangsætninger, accelerationer og nedbremsninger, når vi er færdige.

Vi tager absolut ingen chancer og tager dig ikke med til kørsel på vej, hvis vi skønner, at det ikke er forsvarligt. Vi sætter en stor ære i, at du bliver en dygtig og ansvarsbevidst motorcyklist. En ekstra tur på banen kan derfor til tider være nødvendigt.

Med motorcyklerne kører vi på manøvrebanen i Odense, Havnegade 141.

Det køretekniske kursus ligger i slutningen af forløbet, ofte tæt på den praktiske prøve.

Banen er større end manøvrebanen, da en del af øvelserne her bliver udført ved højere hastigheder. Vi kan højst være 6 elever afsted på samme tid, når vi er to kørelærere til stede.

For at undgå for meget ventetid på banen, bliver eleverne opdelt i små hold, der roterer i løbet af dagen. I pausen evaluerer vi øvelserne, mens vi får en grillpølse og en tår at drikke.

Du skal bl.a. lave slalomøvelser, katastrofeopbremsning, undvigemanøvrer og kørsel med sidevogn. Nogle af øvelserne foregår med din kørelærer bag på motorcyklen.

Tilmeld dig allerede i dag

Ring til Henrik på:

40 78 42 75